Husmodel / Model til content
Noa Noa søger husmodeller / modeller til content, som vil være ansigtet udadtil på vores sociale medier, hjemmeside og andre marketingmaterialer.
Noa Noa er et dansk modebrand fra 1981 med et feminint og boheme-præget univers, skabt til kvinder der værdsætter kvalitet, komfort og smukke detaljer.
Om dig
Vi søger kvinder, der føler sig naturlige og komfortable foran kameraet.
Du er:
1. Kvinde og minimum 30 år
2. Bosat tæt på Nordsjælland eller København
3. Fotogen, naturlig og komfortabel foran et kamera til både billeder og video
4. Erfaren som model eller bare tryg foran kameraet
Erfaring som model er en fordel, men ikke et krav.
Fotodage
Du skal have mulighed for at deltage i fotodage på vores lokationer, som kan være på hovedkontoret i Kvistgaard, i vores butik eller på udvalgte shoot-lokationer.
Fotodage ligger typisk på hverdage i tidsrummet 8.00–16.00. Vi kan ikke garantere et fast antal timer om måneden, og fotodage kan variere fra 2 til 8 timer.
Det er derfor vigtigt, at du er fleksibel.
Løn
Løn aftales efter kvalifikationer og antal timer.
Lyder det som dig?
Send os en kort tekst om dig selv sammen med minimum 4 forskellige billeder.
Du skal vedhæfte minimum ét helfigurbillede og ét portrætbillede.
Hvis det er relevant, må du også gerne sende et link til din Instagramprofil eller andre sociale medier.
Send din ansøgning og billeder til: [email protected]
Skriv “Husmodel” i emnefeltet.